Outbound sælger/mødebooker

Fuldtid | Odense C

Er du god på telefonen og vil du være en del af én af Danmarks hurtigst voksende virksomheder inden for retail management?

Hvem er vi?

Hos Servicepos leverer vi et komplet point-of-sale system, der i dag hjælper hundredvis af detailbutikker hver dag med at skære ned på alt administrativt bøvl, hvilket skaber mere tid til kunder og et højere fokus på succesfulde købsoplevelser såvel som mere salg i butikken.

Med en vision om konstant at forbedre og optimere vores produkt samt ambitioner, der rækker langt ud i verden, er vores mål at gøre det nemt at drive butik – og vi vil gerne have dig med ombord.

Hvad går jobbet ud på?

I takt med vores vækst, søger vi endnu en dygtig medarbejder til at indgå i vores salgsteam – her til en rolle som outbound sælger/mødebooker.

Din opgave bliver at ringe outbound til potentielle kundeemner inden for detail/retail – altså butikker i Danmark i første omgang. Målet er at skabe interesse og kendskab til Servicepos og tilbyde at vise mere om, hvad vi kan og gør.

Til at hjælpe dig har vi først og fremmest et super godt produkt, som vores kunder er vilde med! Dette kombineret med at vi segmenterer vores kundeemner rigtig meget, hvilket gør at du typisk vil ringe til emner, hvor vores produkt faktisk kan hjælpe dem, og hvor det er yderst relevant.

Derudover bliver du en del af et ekstremt kompetent salgsteam, som alle arbejder mod samme mål, og hvor din succes derfor ikke bare afhænger af egne præstationer, men også bliver båret frem af teamet som helhed.

Primære jobfunktioner

  • Outbound mødebooking til retail-segmentet i DK.

  • Registrering af leads, dialoger, samt afrapportering mm. i Hubspot og andre it-systemer.

  • Ad-hoc markedsførings- og salgs-indsatser.

 

Hvem er du?

Jobbet er for dig som ikke er bange for at gribe knoglen og opsøge nye kunder / leads. Du har måske tidligere erfaring fra telemarketing eller andet salgsrelevant arbejde og ved, at du er god til at skabe dialog med nye mennesker og arbejder ihærdigt og struktureret mod dine mål.

Afhængigt af resultater og ønsker kan der på sigt også være mulighed for, at du påtager dig mere ansvar inden for salgsområdet og begynder at håndtere egne demoer, kunder osv. i hele salgsprocessen.

Dine kvalifikationer

Ud over nogle fornuftige evner og talent for at tale med andre mennesker, så forventer vi, at du er villig til at lære og udvikle dig. Et stort drive og gåpåmod kombineret med lidt viljestyrke, er også egenskaber, der vil hjælpe dig med at få succes i jobbet.

Du skal kunne tale og skrive flydende dansk og engelsk, samt have det okay med it-systemer generelt.

Vi tilbyder

Først og fremmest tilbyder vi dig et job i en ung og dynamisk scale-up virksomhed, hvor der hele tiden sker nye ting. Du får medansvar for at vækste en fremadstormende virksomhed, hvor vi er gået fra 4 til 12 medarbejdere på bare ét år og har ikke planer om at sætte tempoet ned.

Samtidig med at vi udvikler vores brand og produkt, har vi det faktisk rigtig sjovt med at gå på arbejde og går meget op i at skabe nogle spændende rammer med andre gode kollegaer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med grundløn og attraktiv provision. God frokostordning, fredagsbar og race-simulator er bare nogle af de ekstra fordele, vi har på kontoret.

Ansøg stillingen nu

Er du interesseret i at blive en del af vores vækstrejse?

Send din ansøgning og dit CV via The HUB. Det gør du ved at trykke på den flotte grønne knap nedenfor.

Du behøver ikke at skrive en hel roman, men send os meget gerne dit cv og et par punkter om, hvorfor du er bedre end alle andre.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del jobopslag:

Del på facebook
Del på linkedin
Hey 👋 Vi har noget til dig...
Hent vores whitepaper "Sådan fremtidssikrer du din fysiske butik" og få 15 konkrete råd til, hvordan du kan spare mere tid i hverdagen og klæde din forretning på til fremtidens detailhandel.

Ved download giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails i ny og næ. Du kan altid afmelde dig igen.