2. jun. 2022

Sådan smelter butiksejere deres webshop sammen med den fysiske butik

Detailbranchen har været i konstant forandring i godt og vel 20 år. Og i takt med det, er der kommet så mange måder at handle online og offline på.
11 min. læsning
Online køb webshop
Linket blev kopieret

Hvor nogle mennesker foretrækker at ligge på divaneseren, mens de scroller igennem deres feed og shopper online, nyder andre den fysiske oplevelse i at interagere med produkterne i butikken.

Men hvis du og din butik vil forblive konkurrencedygtige på det nuværende marked, er det uomgængelige ikke at omfavne begge.

Nogle forretninger starter med en fysisk butik, og udvider til den digitale verden, mens andre starter online og udvider til en fysisk butik.

Uanset hvilken rækkefølge, der gælder for din forretning, er det nødvendigt at gøre det nemt for kunderne at handle online og i butikken.

Og hvordan du gør det, kan du læse meget mere om i dette indlæg.

Vi fortæller, hvorfor du skal forbinde din fysiske butik med din online, og giver dig 4 ideer til sammensmeltningen, som du kan begynde på allerede nu.

Ikke nok med det kan du læse, hvordan Cykelexperten har gjort, for at fusionere deres online butik sammen med deres fysiske.

Læs med her.

Indkøbsvogne

Hvorfor skal du forbinde din fysiske butik med din online?

I takt med den digitale udvikling har detailhandlere været nødsaget til at tilpasse sig som reaktion på en række trends og innovationer.

Og det er ganske enkelt for at kunne tiltrække forbrugernes opmærksomhed bedst muligt.

Der er mange fordele ved at tage din butik online på både kort og langt sigt. Og det gør hele processen umagen værd.

En fordel ved at tage din butik online, er at du stadig vil være i stand til at generere salg under statslige begrænsninger og uforudsigelige situationer.

Det kunne eksempelvis være under endnu en pandemi. Men det håber vi selvfølgelig ikke sker – igen i hvert fald.

Uanset hvad, er det en fordel at bygge broer mellem din online og fysiske butik. Denne form for omnichannel-løsning fører nemlig flere fordele med sig.  

Med både en fysisk og online butik på plads, kan du nemlig tilbyde alt fra afhentning i butik, online returneringer eller endda ombytning i butikken.

Og det forbedrer hele den samlede shoppingoplevelse for dine kunder.

Hvis du har mere end én måde at generere indtægter og nå dine kunder på, er du langt bedre stillet fremadrettet. 

iPad

4 idéer til sammensmeltningen, du som butiksejer, kan begynde på allerede nu

Dine kunder forventer en problemfri shoppingoplevelse på tværs af dine kanaler. Så vi hjælper dig på vej, og giver dig 4 idéer til sammensmeltningen af den.

Læs med her.

1. Integrér butik og webshop

Du skal faktisk tænke på din fysiske butik og online butik som dele af det samme puslespil.

En undersøgelse fra Dansk Erhvervs E-analyse viser nemlig, at 30% af danskerne tjekker, om en vare er på lager, inden de går ned i en fysisk butik og køber den.   

Derfor er den mest åbenlyse idé til sammensmeltningen af din online og fysiske butik, at integrere din butik med en webshop. 

Med en integration fra dit lagerstyringssystem i butikken til din webshop bliver dine produkter nemlig synkroniseret, og lagertal er altid opdateret mellem platformene.

På den måde undgår du skuffede kunder, der har købt en udsolgt vare på din webshop, da dit lager er live og altid opdateret.

2. Ekstraordinær kundeservice

Vi kommer ikke udenom, at kunderne vil have muligheder. Og helst et hav af dem.

Så når du tilbyder dine kunder flere valgmuligheder, herunder hvor de kan købe dine produkter, så øger du kundetilfredsheden. 

Og det er samtidig nøglen til en stærkere brandloyalitet. 

Når du gør dine produkter tilgængelige både fysisk og online samtidig med, at du tilbyder flere muligheder, hvad der angår betaling, fragt og afhentning, tillader du dine kunder at handle hos dig på deres egne vilkår. 

Og hvem sætter ikke pris på det?

3. Tilbyd Click & Collect

En god måde at imødekomme dine kunders ønsker på, er at tillade dem at afhente et produkt, de har købt online i din fysiske butik.

Det kan blandt andet være fordi, en kunde ønsker at spare fragtgebyret eller endda ikke behøver se det fysiske produkt, før de gennemfører transaktionen.

At tillade afhentning i butikken betyder også, at du ikke mister kunder, hvis din online butik ikke har et specifikt produkt i en bestemt størrelse eller farve på lager.

Hvis du eksempelvis har – eller får – en webshop integration til Shopify, er det muligt at få en Click & Collect løsning. Så vil Customers 1st helt automatisk trække varen fra lageret, når en online ordre er gennemført.

4. Systematisk brug af kundedata

En sammensmeltning af din fysiske og online butik hjælper dig til at se hele billedet af kunderejsen. Og det er endnu en af de fordele, du får ved at forbinde de to.

Sammensmeltningen giver dig et overblik over din kunders adfærd og hele deres rejse med din forretning.

Og at have adgang til denne type data hjælper dig med at se de kontaktpunkter, som er afgørende for din virksomhed.

Og det er samtidig et vigtigt aspekt for at følge med i konkurrencen.

Derfor er systematisk brug af kundedata en perfekt måde at se, hvilke processer der går glat, og hvilke processer der skal forbedres.

Cykelexperten

Læs med videre for at finde ud af, hvordan Cykelexperten sammensmelter deres online butik med deres fysiske.

Sådan smelter Cykelexperten deres online butik sammen med deres fysiske

For at fremtidssikre sig selv, valgte Cykelexperten at forbinde deres fysiske butik med deres online via en integration mellem webshop og POS-system. Vi har spurgt Torben, hvorfor og hvordan de har båret sig ad.

Hvordan bruger I integrationen mellem POS-system og jeres webshop?

Helt overordnet bruger vi integrationen til at smelte vores online univers sammen med vores fysiske butik. På den måde har vi samlet al information i vores POS-system, som automatisk taler sammen med vores andre kanaler. Det er alt lige fra lagerbeholdning og kundehistorik til arbejdssager, ordrer og vores e-mail markedsføring. For eksempel kan kunden altid se på webshoppen, hvad vi har liggende på lageret, og når en webshop ordre bliver gennemført, overføres den automatisk til vores POS-system. Er der samtidig tale om en ny kunde, så bliver de også budt velkommen via en serie af skræddersyet e-mails. Det giver et ret godt flow på tværs af vores kanaler – uanset om det er online eller i den fysiske forretning.

Hvorfor valgte I at integrere med jeres webshop?

Vores primære fokus er kunden, og det at sætte kunden i centrum. I den forbindelse fik vi et markant løft af vores webshop, som vores POS-system naturligvis skulle tale sammen med. Det var her essentielt for os, at få en skræddersyet løsning mellem den fysiske butik og vores online shop, som matchede vores kunders behov og forventninger. Det var med andre ord næsten et krav, hvis vi skulle realisere vores vækstambitioner og samtidig begå os i en verden af omnichannel-salg.

Hvor har samspillet mellem POS-system og jeres webshop gjort den største forskel?

Det har givet et langt tættere samspil med Cykelexperten.dk og vores eksterne systemer, hvilket både har nedbragt vores administrationstid og hævet kundeoplevelsen markant. Det kan vi både mærke på vores medarbejdere og kunder. Det var det, der skulle til for at sparke vores forretning op på næste niveau.

Hvad har været sværest ved at komme i gang med integrationen?

Det er nyt og en ny måde at gøre tingene på. Det kræver selvfølgelig altid en smule tilvænning, da medarbejdere skal sættes ind i nye digitale værktøjer og nye arbejdsprocesser. Men når først den basale viden og praktiske håndtering er på plads, er det en løsning, man ikke ville være foruden. Det har gjort arbejdet lettere for medarbejderne, og har givet os plads til at sætte kunden i højsædet.

Hvad er dit bedste råd til andre forretninger?

Lad vær med at gøre noget halvt. Hvis du først har besluttet dig for at tage forretningen op på næste niveau, uanset hvad det er, så gå hele vejen – og gør det rigtigt. Vi taler om et prioriteret arbejde, investering i de nødvendige ressourcer, strategi, kunderejser og alle de bagvedliggende processer, der omend måtte være. Det fungerer ikke kun som ledestjerne, men sikrer også det bedst mulige outcome, hvilket i sidste ende gør den største forskel.

Konklusion

Du skal ikke tro, at den fysiske shoppingoplevelse er forældet. Det er den tværtimod. 

Men en ting vi ved med sikkerhed, er at digitale teknologier kun har givet os flere muligheder og mere bekvemmelighed – både for butiksejere og kunder.

Dine kunder skal stadig kunne undersøge, røre eller prøve dine produkter personligt.

Men de er også kommet til at forvente en vis fleksibilitet fra nutidens forhandlere, som skal møde dem på hvilken som helst platform, samtidig med de leverer en konsistent omnichannel-oplevelse.

Så i stedet for at se handel som en fysisk eller online kamp, bør vi i stedet se dette som en omnichannel-mulighed.

Sammensmeltningen er med til at gøre butikshandlen endnu mere personlig, og det giver en større variation og tilgængelighed for små detailbutikker mere end nogensinde før.

I dag trækker kunderne sin smartphone frem for at finde de nærmeste butikker. Og de søger i individuelle forhandlere for at tjekke deres priser og se, om de har det rigtige produkt og den rigtige størrelse på lager.

Faktisk viser endnu en undersøgelse at 80% af den danske befolkning nethandler. Og det vidner om, hvor vigtigt det er, også at møde sine kunder online.

Digitaliseringen behøver ikke være en faretruende konkurrent til din fysiske forretning, men kan i stedet være din udviklende medspiller.

Linket blev kopieret

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Vær den første til at høre om vores produktnyheder, det seneste i detailbranchen og få indsigt.

*Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Customers 1st. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Mest populære blogindlæg

Vil du ruste din butik til fremtiden? 🚀

Få vores guide med 16 tips til, hvordan du kan fremtidssikre din fysiske butik. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den tilsendt på mail.

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023

Sådan!

Du modtager dit whitepaper på mail inden for få minutter. 😊

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023