19. jul. 2023

Den gode kundeoplevelse: 8 tips du kan bruge med det samme

Det handler ikke kun om at levere kyndige og mindeværdige kundeoplevelser, men om at tage oplevelsen et skridt videre.
11 min. læsning
Kunde
Linket blev kopieret

Du kender det sikkert alt for godt selv. Vi bliver mere og mere presset på tid.

Af denne grund bliver kunder bedre til at økonomisere deres tid, og det er derfor ikke så underligt, at de fleste søger mod internethandlen. 

Det er her, at bekvemmeligheden kommer ind i billedet. 

Formår de fysiske butikker at give kunden relevante og gode kundeoplevelse, så er det kundens tid værd.

Sideløbende med digitaliseringsbølgen, har vores samfund nemlig udviklet sig fra at være et servicesamfund til et oplevelsessamfund. 

Kunderne er mere interesserede i oplevelser end “blot” en service.

Førhen kan man argumentere, at butikkens primære funktion “bare” var at have de rigtige produkter på hylderne, som man kunne slå ind på et gammelt kasseapparat

Sådan er det ikke længere.

Set fra forbrugerens synspunkt er shopping i dag blevet en aktivitet, der er skabt til nydelse og selvforkælelse. 

Der sættes tid af til at sanse, røre og opleve produkter og butikker skal i højere grad fungere som et showroom, der afspejler virksomhedens profil og identitet. 

Du kan lidt sammenligne det med en tur i biografen eller en tur i en forlystelsespark. 

Det handler mindre om at sælge produkter og mere om at skabe en oplevelse, en følelse, et minde, som forbrugerne kan tage med hjem. 

Jo mere værdifulde oplevelser, du skaber, jo mere engageret bliver forbrugeren, og jo mere kan du sælge.

Ekspedient giver en god kundeoplevelse

20-reglen, der skaber gode kundeoplevelser

Salgstrappen, 20-reglen eller de afgørende 4 x 20? Ja, kært barn har mange navne. Men hvis ingen af dem lyder bekendt, så læs godt med.

Vi bliver ofte fortalt, at de første 20 sekunder af mødet med en kunde kan være altafgørende for, om du får succes i dit salgsarbejde og i kundeoplevelsen.

En vigtig huskeregel er at du aldrig får en anden chance for at give et godt førstehåndsindtryk.

Men hvis du får styr på 4 x 20 reglen, kan det have en positiv indflydelse på dine fremtidige ekspeditioner.

Nedenfor kan du læse de fire 20’ers indflydelse på den samlede kundeoplevelse.

  1. De første 20 sekunder er afgørende for, om kunden har tillid til en sælger. Det er på de 20 sekunder, du har chancen for at give det gode førstehåndsindtryk. Vær opmærksom fra start, vær venlig og høflig.
  2. De første 20 ord er vigtige for kunden. Det er her, de danner sig et indtryk af dine evner og lyst til at betjene dem.
  3. De første 20 skridt viser ikke kun din fremtoning og kropssprog, men afspejler samtidig din lyst til at betjene kunden.
  4. De første 20 cm af ansigtet afslører, hvorvidt du er glad og interesseret i at betjene og tale med kunden.

Det er ikke overraskende, at alle de nævnte faktorer har en betydelig indvirkning på den samlede kundeoplevelse. 

Det er dog måske overraskende, hvor lang tid det tager for kunderne at opbygge tillid til dig som sælger og få respekt for dig.

Det kan derfor være utrolig vigtigt at lære 4 x 20 reglen, for at skabe mindeværdige kundeoplevelser, der har indflydelse på din butiks fremtidige drift.

Hvorfor er gode kundeoplevelser vigtige?

En kundeoplevelse handler ikke kun om almindelige interaktioner mellem en forretning og dens kunder. Det er en særlig kombination af service, kvalitet og følelsesmæssig forbindelse.

En god kundeoplevelse er vigtig for at skabe en positiv forbindelse til din forretning og opnå kundeloyalitet.

Det er vigtigt at forstå betydningen af kundeoplevelsen, selvom markedet kan variere. En positiv forbindelse til brandet opstår, når kunderne føler sig sete, hørte og værdsatte.

Ved at levere en god kundeoplevelse kan forretninger gøre en dyb indvirkning og differentiere sig fra konkurrenterne.

Kundeloyalitet er nøglen til at opnå gentagne køb og positive anbefalinger. Når kunderne oplever mindeværdige kundeoplevelser, øges sandsynligheden for dette.

Glæden ved at overgå forventningerne og tilbyde enestående service skaber en stærk forbindelse mellem kunden og brandet.

En god kundeoplevelse handler ikke kun om øjeblikkelige transaktioner. Det drejer sig om at skabe værdi, der strækker sig ud over produktet eller tjenesten.

Det handler om at opbygge et tillidsfuldt partnerskab og være opmærksom på kundens behov og ønsker.

Forretninger, der prioriterer kundeoplevelsen, har mulighed for at opbygge et solidt fundament af loyale kunder, der forbliver engagerede og støttende.

Så husk, at kundeoplevelsen er mere end bare et aspekt af forretningen. Det handler om at skabe følelsesmæssige bånd og levere ekstraordinære oplevelser.

Vi har samlet 8 tips, der hjælper dig med at skabe mindeværdige kundeoplevelser. Følg med her.

Kundeservice

8 enkle tips der skaber gode og mindeværdige kundeoplevelser

1. Overgå dig selv

Vi starter hårdt ud, men at leve op til kundernes forventninger, er et must. Men derimod at overgå dem og gøre en ekstraordinær indsats for at skabe en wow-oplevelse, hjælper dig med at skille dig ud fra konkurrenterne.

Det kan være simple ting som at imødekomme dine kunders efterspørgsler. Udførsel af spontane handlinger af venlighed og finde innovative løsninger på stedet til dine kunder.

2. Administrer dine første indtryk

Vi har tidligere været inde på det. Men en vigtig huskeregel er, at du aldrig får en anden chance for at give et godt førstehåndsindtryk.

Det første indtryk sætter dagsordenen. Det er både i den fysiske tilstedeværelse, som når du hilser på og smiler til nogen, men også i den digitale verden, som når du tager telefonen til hvordan din hjemmeside fremstår og fungerer.

Det virker lige til, men det er yderst vigtigt, da det sætter tonen for din interaktion med dine kunder.

3. Opsøg kundernes behov

Giv mulighed for at tilbyde fleksibilitet til dine kunder. En mindeværdig kundeoplevelse vil imødekomme kundernes unikke behov.

Hvis du forstår dine kunders behov, kan du tilbyde dem de bedste muligheder, som giver dem den bedste kundeoplevelse. 

4. Få feedback fra dine kunder

Hvis du har mulighed for at få feedback fra dine kunder, så er det med at udnytte den. Det producerer nemlig i sidste ende håndgribelige data, som du kan bruge til at konstruere en bedre kundeoplevelse i fremtiden.

Feedback giver dig ikke blot muligheden for at få indsigt og lære om dine kunder på et dybere plan, men muligheden for proaktivt at handle på dem.

Det hjælper dig både med at fastholde flere kunder i det lange løb, skabe kundeloyalitet og forbedre de fremtidige kundeoplevelser.

Kunde giver feedback til ekspedient

5. Inddrag dit personale

I forlængelse af ovenstående tip, er det vigtigt at inddrage dit personale i gennemgangen af dine kunders feedback.

På den måde kan i sammen forbedre de fremtidige oplevelser, og du har samtidig mulighed for at få indsigt i kunderne gennem dit personale, da det er dem, der dagligt interagerer med kunderne. 

6. Forbind dine kanaler

Kunderne er vigtige for din forretnings levetid. Hvad der er bedst for din virksomhed, hænger oftest også sammen med, hvad der er bedst for dine kunder.

Hvis du er en virksomhed, der er til stede både fysisk og online, kan en omnichannel-strategi medvirke til at skabe mindeværdige oplevelser for dine kunder.

Hvis du er i tvivl om, hvor stor en indflydelse det kan have på din virksomhed og hele kundeoplevelsen, kan du læse vores blogindlæg om, hvorfor kunden er nøglen til omnichannel-succes

Men for at gøre det kort, er det yderst vigtigt at dine platforme arbejder sammen om at drive en effektiv forretning.

Det giver kunderne en ensartet detailoplevelse, der ikke kun giver en mindeværdig kundeoplevelse, men samtidig øger kundeloyaliteten.

7. Forstå, hvem dine kunder er

At forstå dine kunder, er nøglen til at give dem en god service.

En god kundeservice indebærer at lære dine kunder at kende. Allerhelst så godt at du kan forudse deres behov og overgå deres forventninger.

8. Skab en følelsesmæssig forbindelse

Det er faktisk ganske simpelt. Hvis du skaber en følelsesmæssig forbindelse til dine kunder, giver du dem samtidighed en uforglemmelig kundeoplevelse. 

De kunder der oplever en følelsesmæssig tilknytning, bliver loyale. De husker den følelse, du har givet dem, og er mere tilbøjelig til at anbefale dit produkt og købe hos dig igen.

Ekspedient giver en god kundeservice

Hvordan kan jeg bruge disse tips?

Disse otte enkle tips kan hjælpe dig med at skabe gode og mindeværdige kundeoplevelser og differentiere din forretning.

Ved at overgå kundernes forventninger, administrere dine første indtryk og imødekomme kundernes behov kan du skabe en wow-oplevelse.

Det er også vigtigt at indhente feedback fra dine kunder og inddrage dit personale, så alle medarbejdere kan yde de bedste kundeoplevelser.

Ved at lytte til kundernes meninger og erfaringer kan du opnå en værdifuld indsigt, som kan hjælpe dig med at forbedre dine kundeoplevelser.

En omnichannel-strategi kan sikre en ensartet oplevelse på tværs af forskellige kanaler.

Ved at skabe en sammenhængende og problemfri overgang mellem fysiske og online interaktioner kan du give dine kunder en mere helstøbt oplevelse.

Forståelse af dine kunders behov er afgørende for at levere god service.

Ved at sætte dig i deres sted og forudse deres behov kan du overgå deres forventninger og skabe en personlig oplevelse.

Endelig er det vigtigt at skabe en følelsesmæssig forbindelse til dine kunder.

Ved at engagere dem på et følelsesmæssigt niveau kan du skabe en dybere forbindelse og opbygge kundeloyalitet.

Samlet set, ved at implementere disse tips, kan du skabe en mindeværdig kundeoplevelse, som vil adskille din forretning fra konkurrenterne.

Husk altid at fokusere på at skabe en uforglemmelig oplevelse for dine kunder, da det er nøglen til at opbygge en succesfuld forretning.

Få eksklusive tips til hvordan du vækster din forretning

Vær den første til at høre om vores produktnyheder, det seneste i detailbranchen og få indsigt.

*Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Customers 1st. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.

Mest populære blogindlæg

Vil du ruste din butik til fremtiden? 🚀

Få vores guide med 16 tips til, hvordan du kan fremtidssikre din fysiske butik. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den tilsendt på mail.

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023

Sådan!

Du modtager dit whitepaper på mail inden for få minutter. 😊

Whitepaper guide til at fremtidssikre butik 2023