Nyheder februar 2022

Opdateret:

Februar nyheder

Indhold

Februar måned er nu forbi. Det betyder, at det nu er tid til en status på, hvad vi har lavet af spændende sager den forgangne måned. Læs med her.

Ligesom januar har det danske vejr været gråt og trist det meste af måneden. Men hos Servicepos har solen skinnet. Vi har nemlig haft en spændende februar måned, hvor vi har arbejdet på at udvikle og optimere vores funktioner i systemet. Det bliver nemmere – og ikke mindst meget bedre – for vores kunder.

Derudover har vi også været ude og besøge en af vores søde kunder, hvilket der er kommet en lille artikel ud af. Alt dette kan du læse meget mere om i følgende indlæg.

Læs også: Nyheder januar 2022

Ny funktion: Et “ja tak til markedsføring” fra dine kunder

Der er absolut intet nyt ved at skulle bede kunder om deres samtykke for at kunne markedsføre sig selv og sine produkter digitalt. Det står helt centralt i markedsføringsloven § 10.

Men hvordan administrerer du et “ja tak til markedsføring” fra en kunde, der netop har købt noget i din fysiske butik? 

I den sammenhæng har vi i februar lavet et ekstra felt under hver oprettet kunde, som du kan vinke af, såfremt du får accept til at sende markedsføring til dem på e-mail og/eller SMS. På den måde har du et langt bedre overblik over, hvilke kunder der har givet deres samtykke eller ej.

Har du ligeledes en integration fra Servicepos til marketingplatformen Mailchimp, kan du sørge for, at alle dem, der accepterer, automatisk bliver sendt over på en liste i din Mailchimp-konto. Se, det er da smart, ikke sandt?

Ja tak til markedsføring i Servicepos

Ny funktion: Brug e-mail skabeloner til bestilling af varer

Vidste du, at du i Servicepos kan tilpasse beskeden på den e-mail skabelon, du sender ud til dine kunder, når de anmoder om en digital kvittering? Det kan du.

Og som noget ekstra og helt nyt fra februar måned, kan du nu også tilpasse beskeden på den e-mail, du sender, når du bestiller varer hos dine leverandører.

På samme måde som e-mail skabelonerne til dine kvitteringer, indeholder den nye til leverandører også en række dynamiske tags. Der bliver nu automatisk udfyldt med oplysninger som leverandør, dato, indkøbsnummer, kundenummer, antal varer og meget mere.

Så er beskeden hurtig klar til at blive sendt afsted, når du har brug for det.

Du kan læse meget mere om e-mail skabeloner her, og hvor du finder dem i Servicepos.

E-mail skabeloner til varebestilling

Kundehistorie: Design Ure og Smykker skaber mere tid

På gågaden i Kolding finder du urmager og guldsmed, Design Ure og Smykker.

Her har vi været ude og tale med Johan Veje, der overtog guldsmeden for omkring 8 år siden.

Han fortæller lidt om deres skift til Servicepos. Herunder hvordan de har sparet mere tid i hverdagen, hvordan statusoptællingen er blevet nemmere og til sidst lidt om automatiseringen af processer mellem kassesystem og regnskabsprogram.

“Servicepos snakker sammen med vores regnskabsprogram, som vi i forvejen har moderniseret med automatisk scanning af bilag.”

Johan Veje | Indehaver

Læs videre på historien med Design Ure og Smykker, eller lad dig inspirere af nogle af vores andre spændende kundecases, vi har lavet.

Design Ure og Smykker med Servicepos

Ny funktion: Send leverandørfaktura til e-conomic

Har du en integration til e-conomic, så har vi gode nyheder.

I februar har vi nemlig gjort det muligt for dig at overføre leverandørfakturaer direkte fra Servicepos til e-conomic, så den ligger klar til bogføring. 

Det gør du simpelt og nemt inde i dine gennemførte lagerbevægelser.

Når du dernæst har valgt din leverandør, vil systemet automatisk sende din varemodtagelse over i e-conomic under den korrekte leverandør.

Så slipper du for at gøre det manuelt ved hver lagermodtagelse, når du har modtaget fakturaer fra dine leverandører.

Du kan læse meget mere her om at bogføre dine leverandørfaktura til e-conomic.

Leverandørfaktura til e-conomic

Mest populære blogindlæg

Vil du gerne have tips til hvordan du vækster din forretning? 🚀
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vi sender dig e-mails i ny og næ med tips og tricks til, hvad du kan gøre for at vækste.

*Ved download giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Servicepos. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.