Nyheder august 2022

Opdateret:

Nyheder august 2022

Indhold

Sommeren er stort set forbi, men selvom de sidste par måneder har været præget af ferie, så skal tandhjulene jo stadig køre rundt. Det gælder også hos os.

Nu hvor endnu en måned er forbi, er det blevet tid til et overblik over, hvad der er sket af nye spændende sager i vores system, så du er helt up to date.

August måned har nemlig budt på alt lige fra nye opdateringer i Servicepos og ikke mindst et nyt ansigt i vores support-team.

Læs med her.

Læs også: Nyheder juli 2022

Et nyt ansigt i supporten

I den forgangne måned har vi været så heldige at byde et nyt ansigt velkommen i vores supportteam.

Han hedder Morten, og han skal hjælpe med at onboarde nye kunder, vedligeholde vores høje serviceniveau og i det hele taget gøre kundernes hverdag nemmere. 

Så hvis du ringer til supporten, og du får fat i Morten (ja, det rimer, og nej, det er ikke planlagt), så byd ham varmt velkommen.

Morten fra Supporten

Dinero-opdatering: Visma Connect

Dinero har introduceret deres nye og mere sikre login-løsning, Visma Connect.

Det betyder, at den 1. oktober 2022 bliver det et krav for alle, der bruger Dinero, at benytte sig af denne.

Så hvis du har en Dinero-integration til dit kassesystem i Servicepos, så skal den opdateres.

Det skulle du også gerne have fået en reminder om den forgange måned. 

Har du overset denne, så bare rolig. Du kan gøre det selv direkte inde i systemet, og det tager kun få sekunder.

Vi har skrevet en guide til, hvordan du opdaterer den lige her.

Ny Dinero-opdatering - Visma Connect

Opdatering: Forbedret hastighed i sagsstyring

Denne er måske ikke en af de helt store nyheder, men den er alligevel værd at nævne, mener jeg.

Vi ved nemlig, at du og alle andre butikker har travlt. Derfor skal tingene helst gå stærkt i en hektisk hverdag. Især når der skal oprettes nye sager, eller når sager skal afsluttes.

Derfor har vi optimeret hastigheden i vores sagsstyringssystem, så det går hurtigere end nogensinde før.

Vi er overbeviste om, at selv de små ting kan gøre en positiv forskel i en travl hverdag.

Hastighed i sagsstyring

Lidt ananas i egen juice

Okay. Denne nyhed erkender vi gerne er “ananas i egen juice”, som man siger.

Men vi synes alligevel, at det er ret sindssygt, hvor langt vi er kommet den seneste tid. Udviklingen af Servicepos har nemlig taget raketfart, og det er vi selvfølgelig stolte af.

For hvad der startede ud som en fælles passion for cykelsport og iværksætteri, er i dag blevet en ambitiøs virksomhed med et passioneret team bag sig (hvis vi selv skal sige det).

I den anledning var vi så heldige, at have Trine fra Erhverv+ forbi for at skrive en lille historie om os. I den fortæller Brian lidt mere om os, Servicepos, samt vores drømme og ambitioner for fremtiden.

Det er der kommet en ret fin og velskreven artikel ud af, synes vi.

Du kan smutte ind og læse den her: Cykelsportens VM-trikot er et symbol på, at Servicepos altid vil være bedst: Nu er virksomheden tæt på 100 millioner kroner værd

Brian fra Servicepos i Erhverv+

Ny funktion: Søg i mere end 1 varekategori ad gangen

Når man søger efter en bestemt vare, så skal det helst være nemt og gå lidt stærkt.

Derfor har vi gjort det muligt at søge i mere end 1 varekategori ad gangen, når du leder i dit lagerstyringssystem efter en bestemt vare.

Hvis du eksempelvis søger efter en bestemt sko, så kan du vælge kun at søge i “kondisko” og “gummisko” – i stedet for at søge i alle dine varer.

Det er altså med andre ord blevet nemmere for dig at søge og filtrere i din varer.

Søg i varekategorier

Andre forbedringer og rettelser i systemet

Udover ovenstående har vi som altid lavet en række andre mindre forbedringer og rettelser i systemet.

Det indebærer blandt andet, at du nu kan få brugeroplysninger med over på din dagsopgørelse. Du kan også rette kostprisen på flere af dine varer, når du masseopdaterer produkter. Og du kan tilføje en “vejledende udsalgspris” til dine produkter.

Du kan få det fulde overblik over alle nyheder og forbedringer, når du logger ind i Dashboardet på Servicepos.

Mest populære blogindlæg

Maj nyheder

Nyheder maj 2022

Maj måned er slut, og som altid vil vi give dig et recap på, hvad der er sket af spændende ting og sager i Servicepos.

Læs mere »
Vil du gerne have tips til hvordan du vækster din forretning? 🚀
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vi sender dig e-mails i ny og næ med tips og tricks til, hvad du kan gøre for at vækste.

*Ved download giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails med tips og tricks inden for detailhandel samt markedsføring af Servicepos. Du kan altid afmelde dig igen. Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.